Væth

VÆTH VANDVÆRK

Det begyndte med det forfærdelige nederlag i 1864.

Efter chokket kom en proces i gang med at organisere Danmark efter nye principper. Det var en mængde nye tanker, der fik enorm betydning. Landbruget var i krise, men trods det blev nye ideer til virkelighed. Andelsmejerier, andelsslagterier, dampmaskiner, højskoler, Ørsted, H.C. Andersen. Samtidig en stor udvandring mod USA.  Hedeopdyrkningen, jernbaner, Estrups ”blå dragoner”. Alt pustede ny energi i det politiske liv – sikkert fordi man så muligheder.

Danskerne tænkte nu anderledes. Der var behov for at vinde den tabte selvrespekt, og nye fantastiske opfindelser kom fra hele verden (og Danmark!). Rigtig mange følte personligt, at de nu måtte markere en forskel til den fiasko, generationen før havde udløst. Den ændrede indstilling demonstrerede de også i det afsides sted, Væth var dengang. Skulle man over Gudenåen, måtte man med færgen! Amtmand Hoppes bro blev først bygget 1905. På højskoler havde man konstrueret vindmotorer, der leverede stabil kraft.

Altså var ideen om rørført vand i Væth ikke bare fuldemandssnak.

Lidt udenfor byen ved vejen mod Grensten vadested var der et naturligt væld med velsmagende og helbredende, blødt vand. Det tiltrak folk med øjensygdomme, som helst skulle overnatte valborgsaften på stedet. Der blev drukket andet end vand og der skabtes en tradition for ”kildemarkeder”. Der var faktisk 2 helligkilder i Væth, men denne var nærmest. Der blev gravet en dam på by-jorden, rejst vindmølle med pumpe og nedgravet støbejernsrør til hver gård. Rørsamlinger med muffer, der tætnedes med tjæreblår og sikret med flydende bly. Normalt blev der sat en ”vandpost” på gårdspladsen med et stort cementtrug til vanding af kreaturer. Skulle man bruge vand andre steder, hentede man det i spande til køkkenet, ofte med åg, som man havde gjort før, fra den gamle brønd. I min have, mod nord ved Anneksvej, byggede man et ”vandtårn”, der satte tryk på de beskedne mængder, vandpumpen leverede. Indvielsen skete i 1891 og var – i tidens ånd – et andelsselskab med begrænset ansvar. I dag er helligkilden brugt som ulovlig losseplads. – Jo, der har sandelig været mennesker!

Man kunne nu dække behovet for drikkevand, ølbrygning og tøjvask. Nutidens store vandslugere, de vandskyllende toiletter, fandtes endnu ikke, og nødvendig personlig hygiejne blev klaret i en vaskebalje. Eftertiden har prist vandkvaliteten i høje toner. Søren Thomsen, min tidligere nabo,  kunne blive rørt over at mindes smagen og priste den varmt, men: ”Det kunne da godt være træls, når pumpen fangede en frø eller salamander. Så hang der lange trevler ud af vandhanen, som man lærte at trække ud med en kroget lillefinger.”

Ved eget initiativ havde man vist, at det var muligt – selv i en afkrog som Væth – at gøre fremskridt og træde ud i civilisationen og ”være sig selv bekendt”:

BY MED EGET VANDVÆRK.

Værkets arkiver, der fyldte en stor æblekasse er desværre bortkommet. Jeg savner derfor dokumentation for datoer for flytning til nuværende placering. Mit gæt: midt i fyrrerne pga luftfotos. Det var nu en konstruktion af traditionel slags med borerør, eldrevet pumpe og vandbeholder som tag på værket og jord med græs til alle sider. Det var det højeste punkt i byen og satte tryk på ledningssystemet på grund af højdeforskellen. Det var et simpelt system, som fungerede fint, indtil der blev indført jævnlige – tvungne – vandprøver. De afslørede, at det støbte bassin på taget havde revner, som tillod dyrelivet i jorden omkring at indvandre i drikkevandet. Altså måtte der bygges nyt værk og laves ny boring 1990. 

Vores vand er nu meget hårdt og giver problemer i de maskiner, vi bruger i hjemmene.

Det har længe været svært at sammensætte bestyrelser. Pres, skubben og smiger er brugt gennem tiden, men iflg vores egne love kan medlemmer ikke undslå sig. Jeg tolker det som brugernes forståelse, ”at det er der nok nogen, der tager sig af – ellers klarer kommunen det nok.” Der har været en stigende tendens til at kræve stadig mere af bestyrelserne mht teknikken, kemien og lovgivningen Økonomien er blevet ringere i takt med nedgangen i aktive landbrug med dyrehold, (som jo drikker meget vand!). Den oppumpede vandmængde er faldet tilsvarende, og prisen pr oppumpet m2 vil derfor blive højere. Da de faste udgifter i et vandværk er stigende, mest pga  lovpligtige og nødvendige vandprøver!, bliver bestyrelsens opgave at løse problemerne med færre penge. Vores problem er, at der kun er de samme 58 forbrugere, som skal finansiere værket. Et par hundrede mere ville hjælpe. Det var en evig belastning, at ting ikke måtte koste noget. Samarbejdet med myndighederne er stadig tiltagende og kræver både tid, indsigt og energi. Ikke noget drømmejob. Generalforsamlingerne blev tidligere afholdt i Jebjerg Forsamlingshus, men den minimale tilslutning gjorde, at vi selv lagde hus til. 10-12 deltagere var normen. 99,9% mænd. Og risikoen for at blive valgt!

Jeg har desværre glemt detaljerne (og mistet dokumentationen) for det opkrævningssystem, der eksisterede, da jeg kom (1970). Det var et ottendedelssystem, som jeg aldrig fattede. 2/8 til et parcelhus. 3/8 til en gård med ”normal” besætning, men kunne udvides med 1/8, hvis besætningen blev øget. Fik man toilet nr. 2 kostede det også en ekstra ottendedel – en ren misundelsesafgift, da ingen normale vel havde større vandforbrug af den grund. Jeg overtog (1970)  også et das i udhuset, så der var kapacitet til festlige sammenkomster – gratis! Bønderne mistænkte også hinanden for at udvide besætningen – i al stilhed. Da vi foreslog vandure i begyndelsen af 1980erne, skete det ikke uden sværdslag. Ingen kunne benægte retfærdigheden, men det kostede jo! Behovet for at spare viste sig også i, at når der var rørsprængninger, måtte bestyrelsen ud og grave op til smeden og dække efter. Den regel fungerede også, da vi fik fornyet hovedvandledningen med pel-rør midt i halvfjerdserne. Der er mange stikledninger! Vores hukommelse styrkede vi med notater på et telefonkort.

Omkring 2010 blev det lov, at hvert vandværk skulle have et bestyrelsesmedlem, der var ansvarlig for det tekniske og hygiejniske udstyr. Et bestyrelsesmedlem blev udnævnt og tilmeldt kursus, som skulle også afsluttes med skriftlig eksamen. Et dødsfald gjorde, at jeg pludselig havde problemet. Jeg fik tilsendt 2 bøger med pensum og en eksamensdato. Jeg havde da fået en større operation og var alligevel stillesiddende, men brugte rigtig mange timer på forberedelse, samt biltur til Vestjylland med eksamen. Jeg bestod. Ingen har siden efterspurgt, om vi har en eksamineret tekniker. Spild af penge og andre menneskers tid og engagement.

Det vil være godt, hvis vi alle husker, at godt vand kræver øget opmærksomhed. Det  rene drikkevand er ikke længere en selvfølge. I fremtiden vil den enkelte forbruger lettere kunne få indsigt i prøveresultater, nødvendige lukninger og økonomi. Det er glædeligt, at nutiden giver nye muligheder for at vide, hvad man hælder indenbords.

MAN VED IKKE, HVAD MAN HAR, FØR MAN IKKE HAR DET MERE

Hugo Thorning, januar 2023

Formand for Væth Vandværk amba med et slip på nogle få år siden 1973. Uddyber gerne denne historiske beretning for interesserede.                       

Bor Anneksvej 1, Væth.